|
|
Sundhedspolitik
SUNDHED: Politik for sundhed på Plantagen
Formålet med opholdsstedets sundhedspolitik er at synliggøre opholdsstedets holdning til fremme af sundhedstilstanden blandt de unge og de ansatte. Den daglige vejledning (som sker gennem kommunikation og aktiviteter) målrettes overordnet mod: - at sikre en forståelse for hvad ernæringsrigtig mad er
- at forstå at kroppen har brug for bevægelse/motion
- at et sundt miljø er afgørende for et sundt liv
- at tobak er at betegne som et giftstof
Derudover gælder følgende overordnede rammer for sundhedstilstanden på Plantagen: - Det sikres, at der til hovedmåltiderne altid er grøntsager og/eller frugt. Kosten planlægges meget varieret med forskelligt kød og varierende tilbehør. En medarbejder er ansvarlig for korrekt kostsammensætning. Der er altid koblet en ung til forberedelse af det daglige varme måltid. Så vidt det er muligt bruges råvarer, meget af det økologisk/usprøjtet. Plantagen dyrker grøntsager i haven og producerer forskelligt kød via Plantagens husdyrhold
- Plantagen har indrettet et motionsrum. Endvidere skal alle have en cykel. Det opfordres til at deltage i det praktiske arbejde der er forbundet med at have køkkenhave, dyrehold samt en mindre frugtplantage
- Særlig opmærksomhed rettes mod børnenes/de unges sukkerindtag samt manglende motion
- Lov om rygeforbud overholdes
- Det er ikke tilladt at ryge på værelserne
- Der er forbud mod indtagelse af alkohol. I særlige tilfælde kan der dispenseres. Dispensationen gives altid af lederen
- Den personlige hygiejne skal have et vist niveau. Det sikres at børnene/de unge tager bad 1 gang daglig og efter behov (aktiviteter) eventuelt flere gange daglig. Tandbørstning anvises til mindst 2 gange dagligt. I enkelte tilfælde opbevarer medarbejderne tandbørsterne til udlevering
- Mobning er nedværdigende og accepteres ikke. Opmærksomheden henledes når mobning finder sted og den/de enkelte involverede parter forsøges etablere en dialog efterfølgende. Den synlige mobning er nemmest at håndtere. Skjult mobning afhjælpes gennem involvering af flere parter, som kan bidrage til at sammensætte det billede der bevirker, at vi bliver opmærksomme på, hvorledes mobningen foregår
- I tilfælde af stofmisbrug blandt de unge kontaktes misbrugskonsulent for afhjælpning til den unge. I forhold til dette kan en eventuel iværksættelse af urinprøvekontrol forekomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|