Den interne skole Mobilux - et anderledes undervisningstilbud


Se kontrolrapporten for Opholdsstedet Plantagen

Akkrediteringsstandarder

LOS-akkrediteringI november 2007 havde Plantagen og Mobilux assessment på vores akkrediteringsansøgning.
Den 21. december 2007 modtog vi den officielle godkendelse.

Vi ønsker vores samarbejdsparter, nuværende og kommende, vores unge og deres netværk, bestyrelsen og hinanden til lykke med godkendelsen.

Vi opstartede reassesment i 2011 og er fortsat igang med at beskrive de enkelte kriterier. Siden vi sidste gang arbejdede med standarderne, har vi nu koblet evalueringer overnpå det materiale, som vi har lavet dokumentation på. Således er det en udviklende opgave at forberede nye assessment, idet vi hele tiden forsøger at forbedre og tage ved lære af de erfaringer, som vi senest har gjort. Spændende arbejde og vi glæder os derfor til at kunne afholde reassesment i løbet af foråret 2012.

Indholdsfortegnelse

Ydelse:


1) Ydelsesbeskrivelser
 
2) Udviklingsplaner

3) Ind- og udslusning
 
4) Efterværn
 
5) Sundhed
 
6) Medicinhåndtering
 

Inddragelse og samarbejde:

 
7) Inddragelse af børn/unge

8) Forældre - netværk
 
9) Samarbejdsparter

10) Visitation
 
11) Tilsyn
 
12) Lokalsamfund
 

Organisation:

 
13) Værdigrundlag
 
14) Vision - strategiplan
 
15) Ledelse
 
16) Kompetencer
 
17) Beredskabsplaner
 
Evaluering:
 
18) Evaluering

 

Bilagsliste:

Handleplan

Udviklingsaftale

Indslusning

Indslusning 2

Indslusningsperiodens afslutning

Kontinuitet i anbringelsesforløbet

Forældresamarbejde/omsorg

Tilsyn

Arbejdspladsvurdering  (APV)

Arbejdspladsvurdering 2 
 

YDELSE

1. Ydelsesbeskrivelser

Plantagens målgrupper er:

  • Børn og unge i alderen 11-17 år, som af forskellige årsager ikke er i stand til at bo hjemme og/eller
  • er præget af et ringe selvværd og dårlige opvækstvilkår
  • Børn og unge, som kan karakteriseres ved uhensigtsmæssigt socialt handlemønster og en tydelig reagerende adfærd
  • Børn og unge med personlighedsforstyrrelser som følge af omsorgssvigt i den tidlige barndom

Plantagen har i øjeblikket ikke en årlig gennemgang af ydelsesbeskrivelserne, som et eksplicit punkt. Gennemgangen af ydelsesbeskrivelserne er mere en fortløbende foreteelse. Men det er intentionen at der fremover ved årsskiftet sker en grundig gennemgang af ydelsesbeskrivelserne. Her skal ydelsesbeskrivelserne, foruden gennemgangen, sammenholdes med Plantagens overordnede Værdiggrundlag. Derudover kontrolleres ydelsesbeskrivelsernes korrekthed på de relevante hjemmesider.

Ydelsesbeskrivelserne er tilgængelige på Plantagens hjemmeside, LOS’ (www.los.dk) og Guldborgsund kommunes hjemmeside ( www.guldborgsund.dk), i diverse pamfletter, Tilbudsportalen samt i en mappe på Plantagen. Derudover snakker vi i det daglige med de unge om hvad vores arbejde er med og omkring dem.

Pædagogisk praksis og teori:

Der tages udgangspunkt i det enkelte barn/unge, hvorefter der foretages metodevalg.
For alle børn og unge udarbejdes i fællesskab mål/delmål unge med udgangspunkt i det enkelte barns/unges specifikke problemstillinger.

Vedvarende stabilitet, kontinuitet og voksenkontakt samt samtaler som værktøj anvendes til at give de unge en forståelse og indsigt i deres problemstillinger. Vi forsøger desuden at give børnene/de unge redskaber til at tackle eksempelvis vredeog vold. Også et tværfagligt samarbejde med terapeuter, psykologer og andre specialister samt en dagligdag med faste rammer er nogle af de pædagogiske værktøjer, der benyttes i det socialpædagogiske arbejde med børnene/de unge.

Derudover benytter Plantagen træning i sociale færdigheder, observationer, konfrontation på handlings- og reaktionsmønstre samt motivationsarbejde.

Langt hen ad vejen tager arbejdet udgangspunkt i medbestemmelse og indflydelse.

Når den kognitive forståelse ikke fremstår, tager den voksne ’lederskab’ i form af rollen som læremester.
 
Plantagens pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i dele fra vækstpædagogikken (udfoldelse: harmoni, glæde, selvstændighed og et mål på at skabe et miljø, der er i balance med individets indre liv), i dele fra indlæringspædagogikken (tilpasning: viden, adfærd, begreber, præcis målformulering) samt dele fra dialektisk pædagogik (frigørelse: præcis målformulering, kendskab og indsigt i sammenhængen mellem individ og samfundsmæssig virkelighed). Udgangspunktet i det individorienterede arbejde er relations- og kompetencedannelse.

Udgangspunktet er, at det menneskelige i det levende menneske består i, at mennesket handler ’for at’ og ikke ’fordi at’. Mennesket handler med en hensigt og ikke af en årsag. Derfor skal menneskelige handlinger forstås som udtryk for hensigter og ikke forklares som resultatet af årsager.

Basisydelser i opholdet:  

Fysisk og psykisk omsorg:
herunder kost og logi, tøj, lommepenge, arbejdsdusør, kostpenge til barnet/den unge ved fravær fra Plantagen, transport mv. Skoletilbud: Plantagen har intern skole, Mobilux, hvor individuelt undervisningstilbud tilrettelægges, skolen er godkendt til eksterne elever

Personlig støtte:
i form af en stabil, kontinuerlig og god voksenkontakt.
Støtte til at sikre relevante tilbud svarende til den unges alder, udvikling og interesser i form af skolegang, beskæftigelse, fritidsinteresser. Støtte til at rumme den unge, når forholdene for den unge fremtræder vanskelige

Socialpædagogisk behandling:
efter barnets/den unges behov gennem støtte til fysisk, emotionel og social udvikling
Socialfaglig rådgivning og socialfagligt samarbejde:
herunder orientering om barnets/den unges udvikling i forhold til handleplan

Forældresamarbejde/forældreomsorg:
Støtte til at fastholde/udvikle barnets/den unges kontakt/relationer til familie og netværk samt etablere samarbejde med myndighedsindehaveren omkring den unges mål og at støtte hertil

Ekstraordinære ydelser/ særlige kontrakt forhold:
Ekstraordinære ydelser som eksempelvis terapeutisk behandling, ekstra støtte til barnet/den unge og øvrige ekstraordinære ydelser, hvor nye særlige behov fremtræder under anbringelsesforløbet, er ikke inkluderet i basisydelserne. Der skal indgås særlig kontrakt/aftale om disse sær-ydelser

Plantagen:  www.frugtplantagen.dk
Los:  www.los.dk
Tilbudsportalen: www.tilbudsportalen.dk
Mobilux: www.mobilux.dk 
 

YDELSE

2. Udviklingsplaner

I forhold til børnenes/de unges udviklingsplaner arbejder Plantagen ud fra den arbejdsmodel der kan ses i bilag 1.

Plantagen udarbejder en udviklingsplan på baggrund af handleplanen senest tre måneder efter anbringelsens begyndelse. Denne udviklingsplan skal indeholde mål/delmål for barnets/den unges udvikling. Den unge deltager i udarbejdelsen med egne forventninger/krav til resultat af opholdet. bilag1

Der udarbejdes, på baggrund af udviklingsplanen, udviklingsaftaler (delmål) for perioder på 3 - 4 mdr. I alt udarbejdes 3 udviklingsaftaler pr. år for det enkelte barn/unge. Udviklingsaftalen udarbejdes af en – to medarbejdere efter matchning af hele medarbejdergruppen og i samarbejde med den unge. Den tovholder, der er med til udarbejdelsen af udviklingsaftalen, er ansvarlig for justeringer og løbende orienteringer til medarbejdergruppen for den gældende periode. Bilag 2

I forbindelse med udviklingsaftalen udarbejdes skriftligt materiale om forløbet som vedlægges udviklingsplanen. Denne suppleres med en evaluering ved den specifikke udviklingsaftales udløb. Bilag 3

Resultatet af udviklingsaftalens forløb indgår som materiale i udarbejdelser af statusrapporter til anbringende myndighed.

For at sikre at udviklingsplanerne og – aftalerne justeres og tilpasses det enkelte barns/unges behov på bedst mulig vis har medarbejderne på Plantagen fokus på at forbedre deres praksis på området. Konkret arbejdes der i øjeblikket på at forbedre og udvikle følgende:

  • Strukturen i udarbejdelsen af udviklingsplan/aftale er, at 2 medarbejdere på skift kommer på den enkelte unges plan
  • Den endelige plan/aftale vedtages fælles af hele medarbejdergruppen.
  • På medarbejdermøderne drøftes løbende forløbet, og de enkelte punkter i udviklingsplanen kan altid tages op til nærmere overvejelse
  • Den medarbejder der har været tovholder, er med i næste periode for at sikre overblikket og kontrollere dokumentationen i forbindelse med evalueringen og arbejdet med nye delmål. Der er dog ny tovholder
  • For at sikre kvaliteten af udviklingsplanen, er det vigtigt at den enkelte medarbejder sætter sig grundigt ind i det tilgængelige materiale: handleplan, udtalelser, undersøgelser mv. på den enkelte unge
  • Et eksemplar af aftalen udleveres til den unge

Udviklingsplaner findes i en særskilt mappe i vagtværelset samt i sagsmapper på kontoret

Statusrapporter findes i sagsmapper på kontoret

Der underskrives skema omkring hvilke udviklingsmål, hvordan og på hvilken måde de blev fastlagt samt evaluering med konklusion. Se bilag 4

 

YDELSE

3. Indslusning og udslusning

Opholdsstedet har en politik, der beskriver opholdsstedets værdier og principper i forhold til indslusning og udslusning

Henvendelse om ledig plads på Plantagen sker enten fra medarbejder i den offentlige forvaltning eller fra andet skole/bo tilbud, hvor den unge bor. Nødvendige undersøgelser, Psykologiske, § 38, handleplaner mv. fremsendes i forbindelse med forespørgsel til opholdsstedet. De individuelle retningslinjer for indslusnings- og udslusningspolitikken udarbejdes i fællesskab af medarbejdergruppen på baggrund af den unges problemstillinger, manglende resurser, særlige behov etc.. Indslusning- og udslusningspolitikken diskuteres/planlægges med kommunen.

I forbindelse med det enkelte barns/unges indslusningsforløb arbejder Plantagen ud fra følgende  retningslinjer:

  • Visitationsprocedure aftales individuelt. Besøg etableres med henblik på matchning af den unges problemer og behov i forhold til opholdsstedets kompetencer. Den unges netværk/forældremyndighedsindehaver inddrages.
  • Der bliver lagt fokus på observering af barnet/den unges integration i opholdstedet, miljø-, arbejds-, og undervisningsmæssigt i henhold til værdigrundlaget
  • De første 3 måneder, hvor den unge bor på Plantagen, er dels observationsperiode, hvor fokus er målrettet på, at afdække den unges forståelse og indsigt i egne problematikker samt fastlægge/give et bud på opholdsstedets indfaldsvinkel til dels at skabe balance i den unges liv dels at skabe grundlag for relationsdannelse (se bilag 5)
  • I forbindelse med indslusningsperiodens afslutning udfylder den unge sammen med en voksen et skema (Se bilag 6), hvor den unge tager stilling til, hvilke nye ideer den unge har fået til at opnå en anden struktur i livet, og hvor de første udviklingsmål på Plantagen fastlægges 

 
I forbindelse med det enkelte barns/unges udslusningsforløb arbejder Plantagen ud fra følgende  retningslinjer:

  • Udslusning sker oftest over en længerevarende periode på mindst 3 måneder, svarende til indslusningen. Der indgås dog ikke specificerede aftaler for konkret udslusningsdato med den unge før sent i forløbet. Dette gøres af hensyn til den enkelte unges trivsel, da den unge hurtigt kan ’rykke’ positivt såvel som negativt i forhold til egnethed for udslusning og